Energi

Vinduet er som en naturlig radiator. Men hvis du vil udnytte solens stråler til opvarmning i fyringssæsonen, skal dine vinduer lukke mere varme ind end ud.

energi

Relevante spørgsmål

  • Hvad er energidata for mit aktuelle vindue?

  • Er de oplyste værdier ( U -, g- og LT-) for vinduet eller for ruden?

  • Bør jeg i min situation vælge forskellige ruder i mine vinduer (kan være relevant hvis vinduerne er orienteret mod forskellige verdenshjørner)?

  • Hvad er Eref for et referencevindue (bruges til at sammenligne forskellige vinduesfabrikater)?

  • Lever vinduet op til lovkravene i bygningsreglementet (der er forskellige krav til nybyggeri, tilbygning og renovering)?

 Begreber brugt til beskrivelse af energiforhold

Uw
Vinduets varmetab
 
 Ueff
udtrykt ved varmetab
Energibalance
udtrykt ved varmetilskud
    
    
Ψ
gennem samlinger
gw
Andelen af solens energi, der trænger gennem vinduet
Kuldebro
rundt om vinduet
 

En bygnings varmetab foregår gennem klimaskærmen. Klimaskærmen består bl.a. af ydervægge og vinduer. Her har et vindue større varmetab end en ydervæg. Men til forskel fra ydervæggen kan vinduet tilføre energi til boligen i form af dagslys og varme fra solen.

Der findes grundlæggende to tilgange til energioptimering.

 

1) En minimering af varmetabet.

Her handler det om at gøre en bygnings klimaskærm så isolerende som muligt. Denne metode passer godt sammen med mekanisk ventilation. For vinduer vil fokus være på at mindske varmetabet ved at øge isoleringsevnen ( U-værdien). Metoden kan dog være på bekostning af dagslyskvaliteten.

 

2) En forøgelse af varmetilskuddet,

og dermed en begrænsning af varmeforbruget i fyringssæsonen. Dvs. en metode baseret på energibalance. Energioptimeringen i denne metode fokuserer på, at vinduet kan bidrage med energi i fyringssæsonen. Hvor meget afhænger af vinduernes udformning og placering. Optimering ved denne metode vil også bidrage til mere dagslys, som betyder mindre elforbrug til lys.

 

Bygningsreglementet stiller krav til både bygningens og vinduernes energiforbrug. Hvis du bliver i tvivl om den mest energirigtige løsning for dig, så søg rådgivning hos vinduesforhandleren eller producenten.

Henvisninger:

Lovkrav:
www.bygningsreglement.dk

Eksempler på besparelser ved vinduesudskiftninger:
www.eksempelsamling.bygningsreglementet.dk

Energimærkning af vinduer:
www.energivinduer.dk

Emnet Energi 

kontra:

NYE ELLER RENOVEREDE VINDUER?
Ældre bevaringsværdige vinduer kan ofte bringes op til de nuværende energikrav ved hjælp af en forsatsramme med energiglas. Det er vigtigt også at kontrollere tætningslisterne.

BRUGERVENLIGHED
Renovering af gamle vinduer ved montering af en forsatsramme kan energimæssigt være en lige så god løsning som nye vinduer, og nogle gange bedre men de er mindre brugervenlige.
3-lagsruder vejer 50 % mere end 2-lagsruder og stiller således større krav til styrken af beslag. Det kan have betydning for, hvor store vinduer du kan købe.

ÆSTETIK
Poste og sprosser vil reducere vinduets energibalance, ligesom små vinduer vil have dårligere energibalance end store. Du bør dog ikke lade det være afgørende for, hvordan dine vinduer skal se ud, fordi vinduer, som ikke harmonerer med husets arkitektur, kan forringe husets værdi.

INDEKLIMA
Mekanisk ventilation kræver vedligeholdelse af rør og udskiftning af filtre. Ellers kan det medføre en betydelig luftforurening.
Varmetabet omkring et vindue kan medføre for store temperaturforskelle omkring vinduet, som igen kan medføre træk. Træk kan bl.a. mindskes ved udvendig natisolering, opvarmning af den køligere luft ved vinduet eller med et mere varmeisolerende vindue.

DAGSLYS
Generelt vil produkter, der tager udgangspunkt i at minimere varmetabet, ofte have brede konstruktioner. Produkter med fokus på energibalance vil derimod ofte have slanke konstruktioner. Brede konstruktioner lukker mindre dagslys ind end slanke.
3-lagsruder lukker ca. 10 % mindre dagslys ind end 2-lagsruder. Ligeledes kan der komme mindre dagslys ind, hvis der er en belægning på glasset for at forbedre U-værdien.

STØJ
3-lagsruder medfører et lavt varmetab, men ikke nødvendigvis gode støjdata. Derimod giver forsatsrammer både gode støj- og energidata. Det har kun ringe betydning for støjdataene, hvilken gas der bruges i ruden.

SIKKERHED
Anvendelse af sikkerhedsglas vil for det meste have indflydelse på energiegenskaberne.

LEVETID
Hvis du bestiller vinduer med meget små eller meget store rudefelter, skal du forvente en kortere levetid for 3-lagsruder.

MILJØ
Pt. er det stadig energiforbruget i brugsfasen, der står for langt den største del af et vindues miljøbelastning. Jo bedre vinduernes energibalance bliver, jo større betydning får de andre faser i et vindues livscyklus.
3-lagsruders større vægt stiller øgede krav til hjælpemidler i hele den fase, hvor vinduet skal håndteres, også under indbygning, for ikke at påvirke arbejdsmiljøet negativt.

CE-MÆRKNING
Den danske lov kræver, at der deklareres for U-værdi i CE-mærkningen.

MÆRKNINGSORDNINGER
Energistyrelsen har i samarbejde med VinduesIndustrien etableret en Dansk energimærkningsordning jf. skalaen A-G for facadevinduer som er baseret på Eref for et referencevindue.

INDBYGNING
Ved for lidt isolering i fugen vil der være forøget varmetab rundt om vinduet. Få evt. hjælp til at sikre, at bygningsreglementets krav overholdes på dette punkt.

PRIS
Nogle tiltag med henblik på at forbedre energiegenskaberne kan være forbundet med en meromkostning, f.eks. vil valg af ruder med krypton medføre en betydelig merpris.

RUDER
Rudens areal udgør en stor andel af vinduet, så rudens energiegenskaber har stor betydning for hele vinduets egenskaber.
Risikoen for udvendig kondens er størst ved højisolerende ruder. Det kan være særligt generende, fx hvis vinduet er placeret der, hvor I nyder udsigten om morgenen.

www.vinduesindustrien.dk | CVR: 6436 4111 | Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C - DK | Tlf.: +45 8620 5010