Ruder

 

Ruder er en meget vigtig komponent i vinduet. Det er ruden, som skaber udsynet. Og det er ruden, som lukker dagslyset ind i bygningerne. Men ruden er altså kun en komponent i det samlede vindue.

Relevante spørgsmål

  • Har jeg brug for en anden rudetype end en standard 2-lagsrude?
  • Er sikkerhedsruden testet og godkendt efter gældende regler?
  • Hvorfor er min rudes energidata anderledes end mit vindues?

Det er vigtigt at holde sig for øje, at ruden alene ikke giver vinduet dets funktion. Ruden udgør en procentvis stor andel af et vindue, og den har derfor en væsentlig betydning for vinduets samlede funktion. Ruden påvirker mængden af dagslys, energidata, brugervenlighed, miljøbelastning og levetid. Ruden er central for vinduets sikkerhedsniveau og dets evne til at reducere støj. Og ruden er med til at definere en bygnings æstetiske udtryk. Sidst men ikke mindst er ruden med til at bestemme prisen. En del af de funktioner, der kan indbygges i en rude, påvirker prisen.

Der er forskellige metoder til at ændre en rudes funktion. Tykkelsen og antallet af glaslag, belægningen på glasset, materialet til afstandsprofilet og gassen mellem de enkelte glaslag. I forhold til sikkerhed og reducering af støj bruges ofte en løsning, hvor to glaslag limes sammen med en form for folie. Den løsning kendes også fra bilruder. I andre situationer skabes muligheden for at yde sikkerhed ved en hærdning af en eller flere af glasskiverne. Hærdet glas kendes bl.a. fra glasborde.

Et stykke glas har en given styrke. Styrken øges i takt med glasskivernes tykkelse. Hvis glasset går i stykker, er der risiko for at skære sig. Med en lamineret rude øges styrken en smule. Risikoen for at skære sig og falde igennem minimeres dog væsentligt, da skårene bliver hængende på folien. Styrken af en glasskive kan øges markant ved at hærde den. Får den imidlertid et slag på kanten, vil den nemt gå i stykker. Skårene er dog ikke skarpe, og risikoen for at blive skåret er derfor begrænset.

Det er vigtigt at sikre sig, at ruden er CE-mærket – især i forbindelse med udskiftning.
Funktionsruder anvendes, når der er særlige krav til vinduets funktion, som ikke kan opfyldes med en standard 2-lagsrude. Nedenfor kan du læse om forskellene mellem standard 2-lagsruden og funktionsruder i hovedtræk.

Standardrude kontra funktionsrude

3-LAGS RUDE

Grundlæggende er forskellen den ekstra glasskive. Fordelene er et mindre varmetab gennem vinduet og en øget reducering af kuldenedfaldet. Ulemperne er, at mængden af dagslys og varme fra solen bliver mindre, og at der forekommer flere timer med udvendig kondens (ca. 1500 timer årligt for 3-lagsruden mod ca. 500 timer årligt for 2-lagsruden). Fordi vægten af ruden øges med 50 %, kan der være størrelsesbegrænsninger for vinduet og særlige krav til håndtering under indbygning.

LYDRUDE

Princippet i en lydrude er, at der anvendes forskellig opbygning af glasskiverne, typisk i form af forskellige glastykkelser og lamineret glas med en lydfolie. Det vil i mange tilfælde have indflydelse på afstandsprofilets bredde. Både vægt, asymmetrisk opbygning af ruden og anvendelse af lamineret glas har positiv effekt på støjreduktionen, men i nogle tilfælde negativ effekt på energidataene. Vægten af ruden vil ofte øges, og det kan give størrelsesbegrænsninger for vinduet og særlige krav til håndtering under indbygning. En lydfolie kan være godkendt til anvendelse i situationer med krav til personsikkerhed.

SIKKERHEDSRUDE (Personsikkerhed)

Personsikkerhed opnås typisk ved at bruge lamineret glas på den side af ruden, hvor kravet om sikkerhed er. Både energidata og vægt kan blive påvirket, men normalt kun i mindre grad. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at glasskiven er hærdet. For at ruden må bruges til personsikkerhed, er det vigtigt, at den er testet og godkendt af et anerkendt institut.

SIKRINGSRUDE (Indbrudssikring)

Indbrudssikring opnås normalt med en lamineret glasskive. I mange tilfælde vil ruden være identisk med en rude til personsikkerhed. En lidt mindre sikker løsning er hærdet glas, der dog kræver en indvendig glasliste.

ANDRE FUNKTIONSRUDER

En ornamentrude (tv) forhindrer gennemsyn. Den yderste glasskive er enten med indstøbt mønster eller matteret. Mængden af dagslys og varme fra solen vil blive mindre, men det varierer fra type til type hvor meget.

Jernfattigt glas (th) tillader ekstra meget dagslys at trænge ind. Den eneste forskel ligger i selve materialet, der anvendes til glasskiverne.

Der findes også ruder med indbygget persienne og ruder med film, tryk osv.

Rudens bestanddele

1. Yderste glasskive.
Normalt 4 mm. Kan fås som hærdet.

2. Afstandsprofil.
Bruges til at adskille glassene. I dag ofte rustfrit stål eller plast (varm kant). Bredden varierer typisk fra 15-24 mm. Indeholder små kugler, der opsamler fugt inde i ruden. Ruden punkterer, når effekten af kuglerne er opbrugt.

3. Fugemateriale.
Limer glas og afstandsprofil sammen.

4. Belægning.
For at forbedre rudens energidata kan glasset være forsynet med en tynd og næsten usynlig film. Filmen er typisk sårbar over for fysisk kontakt og vender derfor ind i hulrummet. Der findes en film med lidt dårligere egenskaber, der kan tåle fysisk kontakt. Den bruges typisk til enkeltglas løsninger, fx i en forsatsramme, hvor der ikke er noget hulrum til beskyttelse. En film kan også være solafskærmende. Det vil i større eller mindre grad give følelsen af, at det er mørkt udenfor.

5. Inderste glasskive.
Normalt 4 mm. Kan fås som hærdet.

6. Hulrum.
Består i dag normalt af ca. 90 % Argon og 10 % luft. Førhen var 2-lagsruder udelukkende fyldt med luft. I stedet for Argon kan der anvendes Krypton, som dog er en meget dyr og knap ressource, der bør anvendes med stor omtanke.