Ordliste

  • Betegnelse
    Forklaring
  • Åbnefunktion

    En åbnefunktion beskriver en måde at åbne et vindue. Åbnefunktionerne kan inddeles i to hovedkategorier, udadgående og indadgående.

    De mest normale former for udadgående åbnefunktioner

    1. Sidehængt: Vinduet åbner om en lodret akse helt ude i siden, og vinduet vil normalt være højere, end det er bredt. Sidehængte vinduer kan ikke pudses indefra.
    2. Sidestyret: Vinduet åbner om en lodret akse ude ved den ene side. Et sidestyret vindue er normalt højere, end det er bredt, men det kan godt pudses indefra.
    3. Tophængt/topstyret. Vinduet åbner om en vandret akse i toppen. Det er normalt svært at pudse indefra.
    4. Topvende. Vinduet åbner om en vandret akse midtpå, og det giver mulighed for, at rammen kan vendes helt rundt, når vinduet skal pudses.

    De mest normale typer af indadgående vinduer

    1. Sidehængt/drejefunktion. Vinduet åbner om en lodret akse helt ude i siden. Vinduet kan pudses indefra.
    2. Bundhængt/kip-funktion. Vinduet åbner om en vandret akse helt nede i bunden. Vinduet er normalt svært at pudse indefra, men det giver god mulighed for at skabe baggrundsventilation i form af en ventilations åbning i toppen af vinduet.
    3. Side-/bundhængt. Vinduet har både dreje- og kipfunktionen.

    Endelig kan man også få faste vinduer, som ikke kan åbnes.

  • Afgasning

    Frigivelse til luften af skadelige kemiske stoffer, der kan give anledning til lugt eller slimhindeirritationer. Afgasningen vil altid være aftagende over tid.

  • Anerkendt institut

    Et institut, der af enten danske eller andre europæiske myndigheder er godkendt til at udføre en given test eller overvågning.

  • Bæredygtig/bæredygtighed

    Bæredygtighed er et udtryk for et produkts slid på naturgrundlaget. Et bæredygtigt produkt er med til at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø både nu og i fremtiden.

  • Beslag

    Hængsler, paskvil, skinner eller andre mekaniske og påsatte dele i vinduets konstruktion, som er med til at holde vinduet sammen og/eller give det sine funktioner, fx. åbne-/lukkefunktion mv.

  • Bevaringsværdig

    Har en bygning særlig arkitektonisk eller kulturhistorisk regional eller lokal betydning kan den blive klassificeret som bevaringsværdig. Det betyder bl.a. at bygningens ydre ikke må ændres uden tilladelse.

  • Børnesikring

    Beslag, der minimerer risikoen for, at børn op til 5 år kan åbne vinduet og falde ud.

  • Diagonalmål

    Rudens eller vinduesrammens mål fra øverste venstre hjørne til nederste højre (a) og fra øverste højre hjørne til nederste venstre (b). Det er vigtigt, at a og b er ens, dvs. a = b.

  • Energibalance, Eref

    Vinduets totale energiudnyttelse i fyringssæsonen, hvor der tages højde for vinduets evne til at holde varmen inde og samtidig udnytte solens varme. En positiv værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud, dvs. vinduet giver et energitilskud. Eref baseres på nogle standardforhold mht. orientering, fordeling af vinduer i forhold til verdenshjørner, skyggeforhold mv. Ved sammenligning af produkter bør Eref for referencevinduet anvendes (se også ”Referencevindue”).

  • Energidata

    Energidata er en samlet betegnelse for en rudes eller et vindues energimæssige egenskaber. Vinduets energidata omfatter Eref, Uw, g- og LT-værdi.

  • Energiglas

    Et energiglas har en speciel energibelægning, der formindsker varmetabet.

  • Energisprosse

    En sprosse med et linjetab  >0,010 W/mK. Energisprosse benævnes også ofte wienersprosse, og er defineret som en sprosse, der er påsat ruden, og hvor ruden er uopdelt. Afstandsprofilerne i ruden bag sprossen må ikke have en direkte kontakt til glasset. Se også Lavenergisprosse.

  • Europæiske Byggevaredirektiv, Det

    På baggrund af retningslinjerne i Det Europæiske Byggevaredirektiv laves en række harmoniserede standarder for de enkelte bygningskomponenter, herunder vinduer.

  • Faldsikring

    En sikring der får rammen til at blive hængende, i tilfælde af at noget går i stykker.

  • Forsatsramme

    En ramme med isat glas, som er monteret i karmen på indvendig side af vinduet. Hulrummet mellem forsatsrammen og vinduet danner en isolerende barriere. Forsatsrammen kan være monteret med hængsler, som åbnes indad.

  • Fyringssæson

    På baggrund af statistiske data er fyringssæsonen i Danmark defineret til at ligge fra d. 24/9 til d. 13/5.

  • g-værdi

    Den andel af solens varme der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængde af solvarme udenfor er 1 (=100%) og rudens g-værdi er 0,63 (=63%) betyder det, at 63% af solens varme trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, jo mere varme trænger ind. Vinduets g-værdi betegnes gw og er altid lavere end rudens g-værdi, da der ikke trænger varme gennem ramme og karm.

  • Gennemtræk

    se Udluftning med gennemtræk.

  • Glasandel

    Rudens andel i det samlede vindue. Kun den synlige del af ruden medregnes.

  • Glaslister

    En liste, som på ældre vinduer holdt ruden på plads i rammen og med en hældning ledte regnvand bort fra ruden. På moderne vinduer er glasset limet fast, fastholdt med clips eller integreret i rammen, og glaslisten har i nogle tilfælde kun en kosmetisk funktion.

  • Greb / grebet

    Forskellige former for beslag, som bruges til at gribe fat i for at åbne vinduet og evt. holde det i ventilationsstilling. Det kan fx være hasper, stormkrog, paskvilgreb el. lign.

  • Kerneved

    Den midterste del af stammen. I nordisk fyr udgør kerneved ca. halvdelen af stammens diameter. Det indeholder forskellige stoffer og olie, der gør det meget modstandsdygtig overfor fugtoptagelse samt skimmel- og svampeangreb.

  • Kitfals

    Ses primært på vinduer i fredede og bevaringsværdige bygninger. Kit brugtes fra 1700-tallet i vinduer med mange sprosser til at holde glasset fast i sprossen.

  • Klimaskærm

    Den del af bygningen, der adskiller ude med inde, dvs. ydervægge, døre, vinduer, tag og terrændæk.

  • Koblet ramme

    En ekstra ramme monteret direkte på den gående del af vinduet. Den koblede ramme har samme funktion som en forsatsramme: At forbedre isoleringsevnen for vinduet. Vinduer med koblede rammer bruges primært på ældre, bevaringsværdige og fredede bygninger, hvor det udvendige udtryk forsøges bevaret mest muligt med kitfalsede sprosser, men hvor der stilles høje krav til vinduets energieffektivitet.

  • Kompositmaterialer

    En fællesbetegnelse for sammensatte materialer. Det kan f.eks. være glasforstærket plast, hvor glasfibre blandes med et plastmateriale, bl.a. kendt fra møllevinger.

  • Kuldenedfald

    Kold luft vejer mere end varm luft og "falder" derfor ned. Sådan er det altid, fordi luften ved vægge/vinduer normalt er koldere end i resten af rummet. Kuldenedfald forværres imidlertid, hvis der er utilstrækkelig varmekilder i nærheden af ydermuren, eller hvis varmetabet gennem væggen/vinduerne er øget.

  • Lavenergisprosse

    En sprosse med et linjetab ≤ 0,010 W/mK, fx en sprosse i vinduer med koblede rammer (herunder forsatsvinduer). Lavenergisprosser kan også være påsatte sprosser, hvor afstandsskinnen i ruden helt er udeladt, eller fx ved trelagsruder, hvor den er udeladt i det yderste glasmellemrum, eller afstandsskinner i nye materialer som fx TGI. Se også Energisprosse.

  • Livscyklus

    Et produkts livscyklus går fra "vugge til grav", altså fra råmaterialefremstilling, til produktion, til brug og bortskaffelse samt til transport i og imellem alle faserne. I nogle tilfælde er begrebet udvidet til "vugge til vugge", hvor det kasserede produkt igen bliver til råmateriale.

  • Livscyklusvurdering, LCA

    Opgørelse af et produkts miljøbelastninger fra ”vugge til grav”, dvs. fra råmaterialefremstilling, til produktion, til brug og bortskaffelse samt til transporten i og imellem alle faserne.

  • LT-værdi

    Også kaldet lystransmittans. Den andel af solens lys der trænger gennem ruden/vinduet. Hvis mængden af sollys udenfor er 1 (=100%) og rudens LT-værdi er 0,81 (=81%) betyder det, at 81% af solens lys trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, desto mere varme. Vinduets g-værdi betegnes som "gw" og er altid lavere end rudens g-værdi, da der ikke trænger lys gennem ramme og karm.

  • Luftcirkulation

    En ringe luftcirkulation, f.eks i en vinduesniche, betyder, at den kolde luft i nichen ikke bliver blandet op med den varme luft længere inde i rummet. Derved vil luftens relative fugtighed stige (se også "Kuldenedfald" og "luftskifte").

  • Luftskifte

    Et udtryk for, hvor mange gange i timen et rum får tilført ny luft svarende til rummets volumen. Jo højere tallet er, desto mere ny luft. Bygningsreglementet stiller krav til luftskiftet, bl.a. i opholdsrum. Ved en rumhøjde på 2,5 m skal luftskiftet være på 0,5.

  • Lydrude

    Fællesbetegnelse for ruder, der har formålet at reducere støj. Se nærmere beskrivelse under temaet ”Ruder”.

  • Mekanisk ventilation

    Ventilation med elektrisk drevne ventilatorer. Det kan erstattes eller kombineres med naturlig ventilation, hvor ventilationen sker via vindens kraft og luftstrømme, fx gennem vinduer.

  • Miljødeklarationer

    Miljødeklarationer siger noget om produkters miljøegenskaber fra vugge-til-grav i ord og tal.

  • Murhul

    Det hul i muren, hvor vinduet inkl. fuge skal være. Et murhul med fuld finish, som fx paneler, kaldes "lysning".

  • MVD/ miljøvaredeklarationer

    En frivillig mærkningsordning indenfor miljø. MVD står for ”MiljøVareDeklaration”.

  • Overensstemmelseserklæring

    Et juridisk bindende dokument, hvori producenten erklærer, at kravene i den harmoniserede standard er overholdt (se ”Europæiske Byggevaredirektiv”). Skal på forlangende forevises.

  • Overfladetemperatur

    Når overfladetemperaturen på vinduer angives, er det under forudsætning af en temperatur på 0°C ude og 20°C inde. Overfladetemperaturen (eller "randzonetemperatur") er normalt angivet for rudekanten, da det typisk er det koldeste punkt.

  • Overophedning

    Hvornår man vil føle, at der er tale om overophedning, vil være variere fra person til person, men det vil typisk være, når temperaturen overstiger 26-28°C. Men allerede hvis rumtemperaturen i længere perioder overstiger 23°C, kan det være forbundet med ubehag at opholde sig i rummet.

  • Pudsesikring

    En pudsesikring fastholder et topvendevindue i en position, hvor ydersiden af vinduet sikkert kan pudses indefra.

  • Redningsåbning

    En redningsåbning er en åbning direkte ud til det fri. Den skal kunne åbnes indefra let og uden nøgle, så der fremkommer en åbning, som man nemt kan komme ud af. Typisk siger man en bredde (B) på min. 0,5 m og en højde (H ) på min. 0,6 m samtidig med at B+H skal være mere end 1,5 m.

  • Referencevindue

    Et vindue uden poste og sprosser med producentens mest solgte rude. Vinduet skal have målene 1,23m × 1,48m, der er det europæiske standardmål. De danske energikrav er baseret på energibalancen for det oplukkelige referencevindue. Se også Energibalance.

  • Sikkerhedsbeslag

    Et beslag, der skal yde sikkerhed mod personskader fx en pudsesikring. Børnesikringer er ikke omfattet af denne betegnelse. Se også Pudsesikring.

  • Sikkerhedsglas

    Fællesbetegnelse for glas, der kan yde ekstra sikkerhed imod personskader og indbrud. Se nærmere beskrivelse under temaet ”Ruder”.

  • Solafskærmning

    Solafskærmning kan bestå af indvendige gardiner, udvendige "gardiner", ruder med indbyggede persienner eller varme- og lysdæmpende effekt samt markiser, udhæng m v. Ud over en æstetisk virkning har de forskellige typer af afskærmninger forskellige funktioner. Ens for dem alle er, at de holder lyset ude, men hvor meget afhænger af den specifikke løsning.
    Udvendige "gardiner" holder varmen ude og er således gode til at forhindre overophedning, hvor indvendige gardiner holder varmen inde og derfor er velegnede til at formindske varmetabet, når der er mørkt.

    Markiser og store udhæng holder varmen ude, primært når solen står højt på himlen, dvs. de er gode til at nedbringe risikoen for overophedning om sommeren, samtidig med at de ikke forhindrer solens varme i at komme ind i fyringssæsonen, hvor den bidrager positivt til opvarmningen.

    Ruder med indbyggede persienner har samme effekt som indvendige gardiner. Ruder med varme- og lysdæmpende effekt holder typisk ikke bedre på varmen end standard 2-lagsruder, men holder til gengæld varmen ude (hele året rundt). Det vil i større eller mindre grad give følelsen af, at det er mørkt udenfor.

    Samtidig forhindrer mange solafskærmende løsninger, at der kan kigges ind (og ud).

  • Sporbarhed

    Sporbarhed betyder, at det er muligt at følge fx en komponent helt tilbage fra dens oprindelse. Fx at det er muligt at følge et stykke træ tilbage til, hvilket træ i hvilken skov det er taget fra, samt hvornår det er fældet.

  • Støjdata

    Støjdata er en samlet betegnelse for de egenskaber, der beskriver et vindues (eller rudes) evne til at reducere støj. Støjdata omfatter Rw (C;Ctr). Tallet foran parentesen er vinduets samlede evne til at reducere støj både dybe og høje toner – altså en form for et gennemsnitstal. Tallene i parentes er korrektionstal. C korrigerer de høje toner og Ctr de dybe. Støj fra bytrafik vil normalt være dybe toner, og det er derfor typisk vinduernes evne til at reducere den støj der er relevant. Ved at lægge Rw og Ctr sammen findes vinduets reelle evne til at reducere den form for støj.

  • Tætningsliste

    En tætningsliste sikrer, at spalten mellem ramme og karm er tæt i forhold til luft og vand. Et utæt vindue giver anledning til et forøget varmetab, trækgener og i nogle situationer støjgener.

  • Teknisk handelsbarriere

    Når hvert land har sin egen helt specifikke måde at stille krav til en vare på, er konsekvensen typisk, at det er meget besværligt og dyrt for en producent at sælge sine varer i flere lande. Nedbrydes tekniske handelsbarrierer, sikres varernes fri bevægelighed og dermed den frie konkurrence på tværs af EU.

  • Teknisk levetid

    Produktets levetid før det bliver teknologisk forældet. Produktet er ikke i stykker, men der er kommet nye teknologier, f.eks. designs, materialer, der gør, at man ønsker at udskifte produktet. F.eks. er en mobiltelefons tekniske levetid væsentlig kortere end dens mulige levetid.

  • Trelagsrude (tolagsrude)

    En trelagsrude er en moderne rude bestående af tre glasskiver med to hulrum mellem skiverne. Hulrummene er fyldt op med en luft- eller gasart, som ikke er varmeledende, dvs. vinduets isoleringsevne er bedre end vinduer med tolagsruder. En tolagsrude består af to glasskiver med et hulrum mellem skiverne.

  • U-effektiv, Ueff

    Vinduets totale energiudnyttelse i fyringssæsonen, hvor der tages højde for vinduets evne til at holde varmen inde og samtidig udnytte solens varme. En negativ værdi betyder, at der lukkes mere varme ind end ud. Ueff er en omskrivning af energibalancen (Eref), således at værdien angives som et energitab parallelt til resten af klimaskærmen.

  • U-værdi

    Et mål for hvor meget varme der tabes gennem 1m² af klimaskærmen. Varmetabet for ruden hedder Ug og for vinduet Uw. Rudens U-værdi er uafhængig af den aktuelle rudestørrelse. Vinduets U-værdi afhænger af, hvor stor en andel af vinduet, der er ramme/karm, og hvor stor en andel der er rude. I udvælgelsesfasen vil det være tilstrækkeligt at sammenligne forskellige vinduers U-værdier angivet for referencevinduet.

  • Udeluftventil

    En udeluftventil i et vindue leder frisk udeluft ind i rummet via en spalte i vinduet. Den kan typisk åbnes og lukkes manuelt, og i nogle tilfælde kan den forsynes med et filter, som forhindrer forskellige partikler som f.eks. pollen i at komme ind. Åbningen vil normalt være så lille, at det ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko at efterlade den åben, selv om man ikke er hjemme. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem størrelsen af ventilen og den mængde frisk luft, den kan lukke ind. Det er luftgennemstrømningen, der reelt fortæller, hvor meget frisk luft du får - jo højere tallet er, jo mere luft. Da en udeluftventil giver anledning til, at der er et hul ud til det fri, kan en uhensigtsmæssig placering af den give anledning til trækgener, ligesom anvendelsen i meget støjbelastede områder vil forøge støjgenerne indenfor.

  • Udluftning med gennemtræk

    Ved at skabe gennemtræk øges luftstrømmenes hastighed og den dårlige indeluft erstattes effektivt med ny frisk udeluft.

  • Udvendig natisolering

    En udvendig natisolering kunne være skodder, markiser, udvendige persienner m.m. Det ekstra lag foran vinduet er med til at holde på varmen om natten, og mindsker derved både risikoen for indvendig og udvendig kondens.

  • Uvildigt organ

    Et uvildigt organ er et organ, der ikke har f.eks. økonomiske interesser i, at et produkt opnår rettighed til at bære et specifikt mærke.

  • Varmetab

    Se „U-værdi”

  • Ventilationsstilling

    Rammen fastholdes i en position, der giver en lille sprække til luftgennemstrømning. I nogle vinduer er der en speciel position i lukkebeslaget.