Hvad er et vindue?

Et vindue er en kompleks bygningskomponent under stadig udvikling. Her kan du få helt styr på alle enkeltdelene og deres funktioner, og du får et overblik over vinduets historie.

Vinduets historie strækker sig helt tilbage til de nordiske oldtidshuse. Dengang var vinduet blot en lem, der fungerede som lysåbning og røgtræk over de åbne ildsteder.

De første ruder bestod af forskellige gennemsigtige materialer, fx dyreskind og hinder, men omkring år 1400 begyndte man at bruge glas. Vinduets udvikling har fulgt samfundets udvikling.

Brugervenlighed, sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed er nogle af de nye krav til nutidens vinduer, ud over naturligvis kravene om masser af lys og mulighed for masser af frisk luft.

I de senere år har der således været en stor udvikling af vinduets egenskaber i forhold til mindre energiforbrug, bedre indbrudssikkerhed bedre tæthed, bedre støjdæmpning, nemmere betjening og mindre vedligeholdelse.

Ca. 600 f. Kr.
Røglem (lyrehul)
1200-1400
Kirkevindue m. blyindfattet mosaik
1400
Fast vindue (lynette) m. enkelt glas
1600-1850
Bondehusvindue m. buet glas
1850-1940
Dannebrogsvinduer m. enkelt glas
1940-1960
2-fløjet vindue
1960
Tophængt vindue m. 2-lags rude

Historisk rettesnor for danske vinduer

Vinduer fremstillet før 1950 er ofte sprosse- eller dannebrogsvinduer. Hovedparten af disse er fremstillet med stor andel kerneved og kan som regel renoveres med gode resultater. Montering af forsatsramme med energiglas optimerer vinduets energi- og støjdata til nutidens niveau eller højere. Den ekstra indadgående ramme gør det dog mere besværligt at pudse og åbne vinduet.

Fra 1930 til starten af 1960erne begyndte vinduer med større glasflader af faste vinduespartier uden poste og sprosser at vinde indpas. Vinduerne er generelt af god kvalitet, men kan være vanskelige at energirenovere med en forsatsramme pga. størrelsen. I nogle tilfælde kan en ny 2-lagsrude monteres i det gamle vindue, men i mange tilfælde vil en udskiftning være det smarteste.

Fra slutningen af 60erne blev 2-lagsruden mere almindelig, og nye konstruktioner, materialer og produktionsformer kom til. Mange vinduer fremstillet i den periode havde ikke den bedste kvalitet, bl.a. fordi de kom på markedet uden at være ordentligt gennemprøvede.

I 60erne og i 70erne blev mange dannebrogsvinduer skiftet til vinduer med 2-lagsruder uden poste og sprosser. For de fleste af dem gælder, at ruderne har nået den alder, hvor de skal skiftes. Her bør man overveje at skifte hele vinduet for at bringe bygningens oprindelige arkitektur tilbage.

Henvisninger

VILLUM Window Collection rummer 300 vinduer fra år 1750 og frem til i dag.

 

Vinduets bestanddele

Vinduets hovedbestanddele er rude, ramme, beslag, karm, poste og sprosser. Ruden sikrer tilførsel af dagslys og giver udsyn. Den holdes af rammen, som kan være fast eller bevægelig med hængsler eller andre beslag. Hvis rammen er bevægelig, kan vinduet åbnes for udluftning eller evt. bruges som redningsåbning. Rammens anslagsflade er karmen, som også sikrer vinduets fastgørelse til muren. Karmen opdeles af poste, og rammen opdeles af sprosser. Vinduer fremstilles også som koblede rammer og som forsatsrammer. Vinduer fremstilles i træ, plast, kompositmaterialer og metal samt forskellige kombinationer heraf.

Moderne vindue

Sprosset vindue

  1. overkarm
  2. sidekarm
  3. underkarm
  4. ramme
  5. glasliste
  6. rude
  7. tværpost
  8. lodpost
  9. sprosse
  10. beslag

Snittegning af vinduestyper

Vindue med forsatsramme

Vindue med 2-lags rude
(3-lags rude)

Vindue med koblet ramme