Den del af bygningen, der adskiller ude med inde, dvs. ydervægge, døre, vinduer, tag og terrændæk.

Ses primært på vinduer i fredede og bevaringsværdige bygninger. Kit brugtes fra 1700-tallet i vinduer med mange sprosser til at holde glasset fast i sprossen.

Den midterste del af stammen. I nordisk fyr udgør kerneved ca. halvdelen af stammens diameter. Det indeholder forskellige stoffer og olie, der gør det meget modstandsdygtig overfor fugtoptagelse samt skimmel- og svampeangreb.

Forskellige former for beslag, som bruges til at gribe fat i for at åbne vinduet og evt. holde det i ventilationsstilling. Det kan fx være hasper, stormkrog, paskvilgreb el. lign.

En liste, som på ældre vinduer holdt ruden på plads i rammen og med en hældning ledte regnvand bort fra ruden. På moderne vinduer er glasset limet fast, fastholdt med clips eller integreret i rammen, og glaslisten har i nogle tilfælde kun en kosmetisk funktion.

Rudens andel i det samlede vindue. Kun den synlige del af ruden medregnes.

Den andel af solens varme der trænger igennem ruden/vinduet. Hvis mængde af solvarme udenfor er 1 (=100%) og rudens g-værdi er 0,63 (=63%) betyder det, at 63% af solens varme trænger gennem ruden. Jo højere g-værdi, jo mere varme trænger ind. Vinduets g-værdi betegnes gw og er altid lavere end rudens g-værdi, da der ikke…

se Udluftning med gennemtræk.

På baggrund af statistiske data er fyringssæsonen i Danmark defineret til at ligge fra d. 24/9 til d. 13/5.

En ramme med isat glas, som er monteret i karmen på indvendig side af vinduet. Hulrummet mellem forsatsrammen og vinduet danner en isolerende barriere. Forsatsrammen kan være monteret med hængsler, som åbnes indad.